fbpx

Interview med Kresten Bo Nielsen

CEO og partner Kresten Bo Nielsen fra bureauet Rethink, er en veteran i reklamebranchen, som har en masse erfaring bag sig som Co-Founder i alverdens startups. 

Et interview med Kresten Bo Nielsen, CEO og partner hos Rethink.
Af Ane Sophie Bunk & Cecilie Øvind

Krestens rejse til succes

Kresten begyndte på arbejdsmarkedet da han var cirka 24 år og færdiguddannet fra handelshøjskolen, hvor han først tog en HA og derefter en Cand. Merc. Det var op til tilfældighederne at Kresten kom ind i reklamebranchen. Han havde et studiejob hos en fotograf, hvor han slæbte kabler og lamper. Her dannede han et stærkt netværk med kunderne – som ofte var kreative mennesker fra reklamebranchen.

Efter han færdiggjorde sit studie i 1996, søgte han et par jobs hos de største reklamebureauer som dengang var bl.a. Kunde & Co og Bates. Kresten blev hurtigt tilbudt jobbet hos Kunde & Co, hvor hans karriere for alvor blev skudt i gang. Han blev hos Kunde & Co i tre år, hvorefter han startede sin første egen virksomhed Pipeline op med en kollega fra Kunde & Co. “Jeg havde lidt en naiv tro om, at det jeg kunne hos Kunde & Co, ville jeg også kunne alene – men det kunne jeg slet ikke.” Selvom Pipeline ikke overlevede, blev det et fundament for Krestens næste virksomhed – Rethink, i 2007.

Rethink beskriver på deres hjemmeside dem selv som værende et Nordisk bureau, bestående af erfarne strateger, digitale medierådgivere og kreative folk. Virksomheden bygger brands og integrerede marketing-platforme, der binder virksomhedens purpose, GtM-model og eksekvering sammen. Rethink stammer fra Vancouver, Canada, og er i dag et af Canadas mest “creative award-winning” reklamebureauer med kontorer i Vancouver og Toronto. Man finder Rethinks kontor på Njalsgade 21 F 1, 2300 København S.

“Det er et relativt konkurrencepræget marked med mange lag”.

Kresten mener at for at positionere sig attraktivt på markedet, kræver det lidt størrelse og et fast team, som både kan levere kreativt, strategisk og teknisk. Rethink betegnes som et full-service bureauer, som indebærer de mest nødvendige kompetencer inden for kreativitet, strategi og teknik. Han understreger vigtigheden af at have et team, der kan kommunikere: “Man har brug for et konsortium, hvor man bare kan aflevere opgaven, og betale en regning, og så vide at der står en bro klar fem år efter. Det kan ikke nytte noget, at man hyrer en arkitekt, en der kan lægge asfalt – osv. Det kan godt være at det ser billigere ud, men det ender med, ikke at være bygget færdigt om fem år”.

Hvad kræver det at være Co-Founder

En Co-Founder er en eller flere personer, som starter en given virksomhed eller projekt op. Rollen som Co-Founder er en aktiv rolle, som kræver tålmodighed, mod og vilje. Kresten har været Co-Founder på over 12 startups, hvoraf max tre eksisterer i dag. Dette vidner om at startup-branchen kræver udholdenhed og styrke. Eftersom Kresten har været i branchen i 20 år, har han gjort sig den erfaring, at det altid er en fordel, at have en investorer med på start-up projekter: “Det er en stor fordel at have kendskab til investorer, når man gerne vil være Co-Founder. Ellers skal man i hvert fald have med i tankerne, at det kan blive en hård kamp at starte en virksomhed op uden.”

En branche-veterans bedste råd

Krestens vigtigste råd er at man starter med at forstå, at kommunikationsbranchen består af mange roller – det kan nemlig se meget ens ud, når man ser det udefra. “Reklamebranchen er måske lidt mere specialiseret end man umiddelbart kan se”. Kresten fortæller at han ofte møder unge, som tror de skal ind og være kreative, men i virkeligheden passer de bedre til en anden stilling, som de ikke anede eksisterede. 

“Det bedste råd er, at man grundlæggende skal forstå, at der er tre spor. Der er projektledelse helt banalt, teknik og så er der det kreative – og hvis man ikke forstår det, så kan man gå galt helt fra starten” Kresten knytter til sit råd, at man skal være ærlig overfor sig selv i denne branche. “Jeg møder desværre rigtig mange middelmådige grafiker – bare for at give et eksempel – og de har altså ikke en kinamands chance”. 

“Vær bevidst om dine spor, og vær ærlig overfor dig selv, det er det bedste råd jeg kan give.”

– Kresten Bo Nielsen, Partner og CEO i Rethink